Børne og Unge Center Vejle Fjord er et døgnbehandlingstilbud med intern skole til børn og unge fra 8 til 23 år. Vi tager imod børn og unge, der har socio-emotionelle vanskeligheder eller hjerneorganiske dysfunktioner.
Vi har 40 pladser fordelt på 24 døgnpladser og 16 dagpladser og egen skole. De 24 døgnpladser er fordelt på de tre afdelinger Skovbo, Kvisten og Kærnehuset. Endvidere har Børne og Unge Center Vejle Fjord Huset, som løser opgaver med støttet eller overvåget samvær.
Børne og Unge Center Vejle Fjord er en selvejende institution, som har indgået driftsoverenskomst med Vejle Kommune. Vi har tilknytning til Ungdommens Vel, og vores værdier tager udgangspunkt i et moderne, kristent livssyn.
Vores formål er at støtte det enkelte barns personlige og faglige udvikling og trivsel:
Det søges opfyldt ved hjælp af:
- at der udarbejdes en målrettet og individuel behandlingsplan
- børnenes og de unges stigende medansvar
- individuel tilpasset undervisning
- medvirken i praktiske gøremål
- deltagelse i alsidige fritidsaktiviteter
- aktivt samvær med voksne ansatte
- udvidet forældresamarbejde
- samspil med de lokale beboere og foreninger
Vores arbejde er baseret på et tæt samarbejde med forældre, socialrådgivere og andre relevante samarbejdspartnere.